Om Rikke

Dedikeret recruiter med 20 års erfaring

Engageret. Ærlig. Vedholdende. Åben. Positiv. Pragmatisk.

Det er alle ord, der beskriver mig og den måde, jeg indgår i mødet med mennesker på.

Det er ingen hemmelighed, at jeg går til alle mine opgaver med stor dedikation og et Do’er-mindset. En kunde udtalte på et tidspunkt, at det karakteristiske ved mig er, at jeg omsætter min høje energi til resultater. Det har hun ret i.

Min absolutte spidskompetence er at finde det bedste kandidatmatch til kunden. Det lyder simpelt, men ikke altid en nem opgave. Ofte tænker jeg ud af boksen i forhold til, hvor og hvordan jeg finder kandidaterne. Hvis opgaven er svær – ja, selv hvis den virker umulig – fortsætter jeg, indtil den rette kandidat er fundet.
Om Rikke

Min erfaring og kompetencer
– i korte træk

Den gennemgående røde tråd i min erfaring er rekruttering, HR og ledelse – en treenighed af kompetencer, jeg trækker på hver dag i alle aspekter af rekrutteringsprocessen.

Rekruttering

20 års erfaring med rekruttering på forskellige niveauer og i forskellige brancher. 10 års erfaring fra konsulentbranchen, hvor jeg 90% af tiden har arbejdet med rekruttering.

Håndtering af personalesager

19 års erfaring med at afholde og facilitere udviklingssamtaler, problemsamtaler, fratrædelsessamtaler mm.

Hands-on anvendelse af testværktøjer til rekruttering

15 års erfaring med at benytte og analysere en bred palet af tests.

Organisationsudvikling

12 års erfaring, hvor jeg både har selv har gennemført organisations-udviklingsprojekter og rådgivet kunder i udvikling af deres organisation.

HR

12 års samlet erfaring både som ansat i HR-afdeling og som ekstern rådgiver.

Ledelsessparring

12 års erfaring med rådgivning inden for ledelse og valg af løsninger.

Ledelse

10 års praktisk erfaring som leder.
Om Rikke

Reserveofficer i forsvaret, fodbolddommer og habil skakspiller

Intet ’Om Rikke’-afsnit uden at nævne nogle af de nedslag i mit liv, som har haft og stadig har stor betydning for mig – også i mit arbejde.

I mine yngre dage var jeg reserveofficer i hæren. Efter to år på, hvad jeg vil kalde én af de bedste lederuddannelser (som desværre ikke findes længere), kunne jeg afslutte med titlen Premierløjtnant. Og jeg kan sige, uden at blinke, at det isoleret set er de to år i mit liv, hvor jeg har haft den stejleste læringskurve.
Det har givet mig en robusthed, vist mig vigtigheden af tillid, og styrket min iboende evne til at komme videre, selv når jeg er presset til det yderste.

Fodbold fylder en del hjemme i privaten. Og uddannelsen som fodbolddommer drager jeg nytte af de to gange om måneden, hvor jeg indtager positionen som dommer, når min søns fodboldhold spiller kamp på hjemmebanen, eller jeg dømmer andre af klubbens ungdomshold. At udføre frivilligt arbejde giver mening for mig, og jeg vil gøre mere af det, hvis tiden tillader det.

I hele min ungdom har jeg spillet skak på landsholdsniveau. Og hvis du kender til spillet, så ved du også, at det kræver evnen til at planlægge, tænke strategisk og holde koncentrationen på samme tid. Igennem spillet har jeg helt klart udviklet mine kompetencer indenfor strategi, logik og problemløsning.

Certificeringer

Talenttesten TT38

Hogan Assessment

MPA personlighedstest (Master)

ACE kognitiv test (Master)

Personality (16PF)

PI personprofil

PLI kognitiv test

DiSC personprofil

Uddannelse

MBA Executive.

Strategy Management

Bestyrelseskursus

Human Ressource Management

Reserveofficer i Hæren

(en af Forsvarets lederuddannelser)

Sponsorater

FC Roskilde

Julemærkemarchen

Roskilde Svømning

Periamma

Den gode sag

KEJSER støtter flere initiativer

Jeg tror på at give tilbage og gøre en forskel. Derfor støtter jeg velgørende formål og frivillige initiativer.

FC Roskilde

FC Roskilde er hjertet i vores by og en vigtig drivkraft for fællesskab og talentudvikling. Klubben er mere end bare fodbold – den skaber sammenhold og styrker hele lokalområdet. Vi glæder os til en spændende sæson og ser frem til at følge holdet i kampen om at forblive i 1. division!

Julemærkemarchen

Vi er stolte af at kunne støtte Julemærkemarchen, som gør en forskel for børn i Danmark. Julemærkemarchen støtter børn, der har brug for hjælp til at opbygge selvtillid og skabe sunde vaner.

Periamma

I hele 2022 støttede vi Periamma med 1.000 kr. for hver afsluttet rekruttering. Periamma arbejder for at forbedre livet for børn, kvinder og lokalsamfund i Kenya, Uganda og Indien.
© 2025 KEJSER. All rights reserved.